Onsdag d. 25.01.2017

Rogue One: A Star Wars Story

Plakat for filmen Rogue One: A Star Wars Story

Lucasfilm introducerer nu den første Star Wars standalone film, Rogue One: A Star Wars Story.
Filmen fortæller historien om hvordan en unik gruppe af helte går sammen om en spændende og nærmest umulig mission om at stjæle planerne til det ultimative masseødelæggelsesvåben; Dødsstjernen.
Denne essentielle periode i Star Wars historien samler almindelige mennesker, som vælger at gøre noget ekstraordinært for at blive en del af noget meget større end dem selv.
“Rogue One: A Star Wars Story” er instrueret af Gareth Edwards og har stjerner som Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Donnie Yen, Alan Tudyk, Riz Ahmed, Jiang Wen, Forest Whitaker og danske Mads Mikkelsen på rollelisten. Kathleen Kennedy, Allison Shearmur og Simon Emanuel har produceret filmen sammen med John Knoll og Jason McGatlin, som fungerer som executive producenter.
Rogue One: A Star Wars Story har verdenspremiere i Danmark d. 14. december 2016 – 2 dage før USA.
Kilde: Walt Disney Company

Længde: 2:13
Instruktør: Gareth Edwards
Skuespillere: Ben Mendelsohn, Diego Luna, Felicity Jones, Donnie Yen
Censur: Tilladt over 11 år

Underverden

Plakat for filmen Underverden

Zaid (Dar Salim) nyder tilværelsen som succesrig hjertekirurg med dyr lejlighed og gravid kæreste. En aften får han besøg af sin lillebror Yasin, der desperat beder om penge, men afvises blankt i døren. Kort efter bliver Yasin fundet, gennembanket til døde, og Zaid overvældes af skyldfølelse. Sorg afløses af vrede, og snart bliver Zaid besat af at finde den skruppelløse gerningsmand. Som retfærdighedssøgende, maskeret hævner bevæger han sig ned i Københavns kriminelle underverden, og ved at se sine egne skyggesider i øjnene, tvinges han frem mod det ultimative, uundgåelige valg, der kan ændre hele hans verden…
Kilde: Scanbox

Længde: 1:49
Instruktør: Fenar Ahmad
Skuespillere: Dar Salim, Ali Sivandi, Dulfi Al-Jabouri, Stine Christensen
Censur: Tilladt over 15 år

Iqbal og superchippen

Plakat for filmen Iqbal og superchippen

Iqbal og Sille har boet dør om dør, siden de var små og er bedste venner. Men gaden skal byfornyes, og det er uheldigvis Æselmand og Svinet, der står for projektet. For de to forbrydere er byggeprojektet i virkeligheden et skalkeskjul for at få fingrene i den olie, de har fundet under Blågårdsgade, og som kan gøre dem til milliardærer. For at

undgå at skulle flytte væk fra hinanden må Iqbal og Sille nu tage kampen op mod Æselmand og Svinet og skaffe penge til at købe deres ejendom. Da Iqbal får fat i en chip, som rummer magisk energi, får børnene overbevist Æselmand og Svinet om at købe chippen, så de kan købe deres ejendom tilbage. Men forbryderne snyder dem, og nu må Iqbal, Sille, Tariq og de voksne i Blågårdsgade sætte alt ind på at få chippen tilbage og afsløre Æselmand og Svinets hemmelige plan.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:24
Instruktør: Oliver Zahle
Skuespillere: Zlatko Buric, Torben Zeller, Rasmus Bjerg, Dar Salim, Andreas Bo, Ditte Hansen, Hircano Soares, Liv Leman Brandorf
Censur: Frarådes under 7 år

Syng

Plakat for filmen Syng - Dansk Tale

Buster Moon har én chance mere for at redde sit faldefærdige teater og bringe det tilbage til fordums storhed som musicalscene. Han får den fremragende (og billige) idé at sætte et talentshow om med en hovedpræmie på 1.000 $ … men hans trofaste, gamle sekretær kommer til at sætte rigeligt med nuller på, så pludselig strækker køen sig i kilometervis af håbefulde amatører, der gerne vil vinde 100.000 $. I talent og musiksmag spænder de fra den selvsikre svindler Mike, der helst gør det ’My Way’, til den sky Meena, der hellere ville være en mus end en elefant, til den fortravlede husmor Rosita, til punk-pindsvine-pigen Ash, og til Johnny, der er gorilla i sin far forbryderimperium. Og alt vil forvandles til magi i scenens spotlight – forudsat at teatret kan holde til det, at banken ikke erklærer Buster konkurs, og at ingen opdager, at kisten med præmiepengene er tom.I ”Syng” forvandler instruktøren Garth Jenkins tidens dille med talentshows til den klassiske musical-formel om at sætte en musical op på trods af alle forhindringer. Selv om handlingen – ligesom figurernes historier – er såre menneskelig, spilles alle roller af dyr – Buster en koala, Meena en elefant, Rosita en gris, Mike en mus, Ash et pindsvin og Johnny … nå ja, en gorilla. Blandt de danske stemmer hører vi Mads Knarreborg, Annette Heick og Klaus Bondam. De fem udvalgte konkurrencedeltagere er en fingernem mus, en genert teenage-elefant med voldsom sceneskræk, en overbebyrdet mor med 25 smågrise at holde styr på, en ung gangster-gorilla som forsøger at begynde på en frisk, og et punk rock pindsvin som prøver at slippe af med kæresten, så hun kan gå solo. Alle dyrene møder op på teatret med en drøm om, at konkurrencen vil ændre deres liv. Over 85 sange optræder i ”Syng”, som instrueret af Garth Jennings og Chris Meledandri og Janet Healy har produceret.
Kilde: UIP

Længde: 1:50
Instruktør: Garth Jennings
Censur: Tilladt for alle

Den hundredetårige der stak af fra regningen og...

Plakat for filmen Den hundredetårige der stak af fra regningen og...

”DEN HUNDREDETÅRIGE DER STAK AF FRA REGNINGEN OG FORSVANDT” handler om den hundredetårige Allan Karlsson og hans venner, som nu er blevet rastløse på Bali efter et år i luksus. Men da Allan byder på den uforglemmeligt gode sodavand, Folksoda, så tager tingene fart igen. Ikke kun for Allan og selskabet, men også for de hævngerrige gangstere, russiske bekendte fra fortiden, og amerikanske CIA. I efterfølgeren til ”Den Hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” lægger ”Den Hundredetårige…” op til et nyt, fantastisk kapitel om hans usandsynlige liv.
Kilde Walt Disney Company Nordic

Længde: 1:48
Instruktør: Felix Herngren, Måns Herngren
Skuespillere: Iwar Wiklander, Robert Gustafsson, David Wiberg
Censur: Tilladt over 11 år

Dræberne fra Nibe

Plakat for filmen Dræberne fra Nibe

De to jyske håndværkere og venner Ib og Edward er kørt sur i deres livløse ægteskaber med konerne Gritt og Ingrid, og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt. Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med dem. Men de har undervurderet Gritt og Ingrid, og det bliver starten på en vanvittig rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk selv får en lejemorder på nakken…
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:30
Instruktør: Ole Bornedal
Censur: Tilladt over 11 år

Fantastiske Skabninger og hvor de findes

Plakat for filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes

I 1926 ankommer troldmanden Newt Scamander til New York, hvor han har en kort mellemlanding. Med sig har han en kuffert fyldt med magiske og fantastiske skabninger. Da nogle af skabningerne ved et beklageligt uheld slipper løs, er der lagt op til store problemer både i menneskenes- og troldmandsverden.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 2:13
Instruktør: David Yates
Skuespillere: Colin Farrell, Ezra Miller, Eddie Redmayne
Censur: Tilladt over 11 år

xXx: Return of Xander Cage

Plakat for filmen xXx: Return of Xander Cage

I ”xXx: Return of Xander Cage” er Vin Diesel tilbage som den ekstreme sportsatlet Xander Cage. Cage er kommet ud af selvvalgt eksil og er nu på kollisionskurs med den dødbringende alfakriger, Xiang og hans team. Et kapløb om at inddrive et ustoppeligt og skummelt våben kendt som Pandoras æske starter. Som instruktør ses D.J. Caruso. På rollelisten ses foruden Vin Diesel også Samuel L. Jackson, Neymar, Ruby Rose (”Orange is the new black”, Nina Dobrev (”Vampire Diaries”) samt Toni Collette.
Kilde: UIP

Længde: 1:47
Instruktør: D.J. Caruso
Skuespillere: Vin Diesel, Deepika Padukone, Donnie Yen
Censur: Tilladt over 11 år

Why Him?

Plakat for filmen Why Him?

Da den kærlige men overbeskyttende far Ned (Bryan Cranston) tager familie med for at besøge deres ældste datter på universitetet, bliver han pludselig konfronteret med sit værste mareridt. Hans datter har fundet sammen med en velmenende men socialt akavet nørd af en IT millionær – Laird (James Franco). Laird har absolut intet filter i forhold til omverdenen, og den lidt snerpede Ned synes ikke, at Laird har meget potentiale som svigersøn. Neds panik bliver kun større da han finder ud af, at Laird rent faktisk overvejer at fri til hans datter.

Længde: 1:51
Instruktør: John Hamburg
Skuespillere: James Franco, Bryan Cranston, Zoey Deutch
Censur: Frarådes under 7 år

Jackie

Plakat for filmen Jackie

Efter det chokerende mord på sin mand, lammes førstedamen Jacqueline Kennedy af dyb sorg og kæmper for at genvinde sin tro. Midt i traumet skal hun finde kræfter til at trøste sine børn og definere sin mands historiske eftermæle og overveje sin egen fremtidige identitet som enke til præsidenten. Natalie Portman bejler til endnu en Oscar for en fuldstændig hudløs og hjerteskærende præstation. I rollen som JFK ses danske Caspar Phillipson, der har fået stor opmærksomhed i USA pga. sin slående lighed med præsidenten.
Kilde: Scanbox.

Længde: 1:40
Instruktør: Pablo Larraín
Skuespillere: Natalie Portman, Peter Sarsgaard, Caspar Phillipson
Censur: Tilladt over 15 år

Passengers

Plakat for filmen Passengers

Jennifer Lawrence og Chris Pratt har hovedrollerne i PASSENGERS som henholdsvis Aurora og Jim. Det er en af vinterens mest imødesete film, og der er lagt an til et både interessant og spændingsmættet sci-fi action drama.Som to ud af mange passagerer ombord på et rumfartøj er de begge på vej til én planet fra en anden i dvaletilstand. Rejsen mod den fjerne destination tager dog en skæbnesvanger drejning, da Jim og Aurora vækkes 90 år før, de når til deres bestemmelsessted. Sammen beslutter de sig for at opklare mysteriet bag funktionsfejlen, men opsluges samtidig mere og mere af deres intense forelskelse i hinanden. De forstyrres dog snart i deres lykke, da et nært forestående sammenbrud af fartøjet også er med til at afsløre årsagen til, hvorfor de blev vækket af deres dvale. Det er den norske instruktør Morten Tydlum (Headhunterne, The Imitation Game), der har instrueret.
Kilde: UIP

Længde: 1:56
Instruktør: Morten Tyldum
Skuespillere: Michael Sheen, Jennifer Lawrence, Chris Pratt
Censur: Tilladt over 11 år

Assassin's Creed

Plakat for filmen Assassin's Creed

Gennem en revolutionerende teknologi, som åbner op for genetiske minder, oplever Callum Lynch (Michael Fassbender) hans forfader Aguilars eventyr i 1400-tallets Spanien. Callum opdager, at han nedstammer fra et mystisk og hemmeligt broderskab, the Assasins, hvilket betyder at han selv besidder utrolige evner og en imponerende viden. Det gør ham i stand til at tage kampen op mod den undertrykkende og magtfulde Templar organisation i nutidens virkelighed.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:56
Instruktør: Justin Kurzel
Skuespillere: Brendan Gleeson, Marion Cotillard, Michael Fassbender
Censur: Tilladt over 11 år