Tirsdag d. 06.03.2018

ROH - Carmen (engelske undertekster)

Plakat for filmen ROH - Carmen (engelske undertekster)

Bizets klassiske franske opera præsenterer stjernen Anna Goryachova i Barrie Koskys intense opsætning.

Historien
Den unge soldat, Don José, har i sinde at gifte sig med Micaëla, en pige fra hans hjemby. Men da han møder den sensuelle og stærkt uafhængige Carmen, ofrer han alt for sat være sammen med hende.
Carmen bliver imidlertid træt af Don José og forelsker sig i tyrefægteren, Escamillo. Ude af stand til at acceptere, at hun går fra ham, opsporer Don José Carmen og dræber hende.

Baggrund
Carmen er det mest kendte værk af den franske komponist, Georges Bizet, og en af mest populære i hele operagenren. Numre som Habanera og Toreador-sangen har som få gennemtrængt den offentlige bevidsthed. Værkets berusende blanding af lidenskab, sensualitet og vold var til at begynde med for voldsom for scenen, og det var en anmelderfiasko ved premieren i 1875. Bizet døde kort efter og oplevede aldrig den spektakulære succes, som hans Carmen skulle opnå: Alene på Covent Garden er værket blevet opført mere end 500 gange.
Denne evigt-populære opera får en frisk vinkel i Barrie Koskys meget fysiske opsætning, oprindeligt skabt til Frankfurt Operaen. Den australske instruktør er en af verdens mest eftertragtede opera-instruktører, hvis debut på The Royal Opera med Shostakovichs Næsen i 2016 blev modtaget med jubel. Til Carmen har han udtænkt en langt-fra-traditionel version, som indeholder musik skrevet af Bizet men sjældent hørt, og han giver en ny stemme til operaens uendeligt fascinerende hovedkarakter.

Længde: 3:20
Censur: