Torsdag d. 24.05.2018

Deadpool 2

Plakat for filmen Deadpool 2

Efter at have overlevet et næsten fatalt bøffel-angreb, kæmper en vansiret kantinekok (Wade Wilson) for at blive byens hotteste bartender, mens han skal lære at leve med sin manglende smagssans. I sin søgen efter at genfinde livslysten og en flux capacitor, må Wade kæmpe mod ninjaer, Yakuza-mafiaen og en flok seksuelt aggressive køtere, mens han rejser verden rundt for at opdage vigtigheden af familie, venskab og smag. Han finder sin eventyrlyst, samtidigt med at han gør sig fortjent til det eftertragtede kaffekrus med skriften ”Verdens bedste elsker”.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:59
Instruktør: David Leitch
Skuespillere: Ryan Reynolds, Morena Baccarin, Josh Brolin
Censur: Tilladt over 15 år

Solo: A Star Wars Story

Plakat for filmen Solo: A Star Wars Story

Gå om bord i Tusindårsfalken og drag af sted til en fjern, fjern galakse i "Solo: A Star Wars Story", et episk actioneventyr om galaksens mest elskelige slubbert. Under sine dristige eskapader i en farefuld forbryderverden bliver Han Solo venner med sin kommende andenpilot, den bomstærke Chewbacca, og møder den berygtede hasardspiller Lando Calrissian på en rejse, der kridter banen op for en af Star Wars-sagaens mest usandsynlige helte.
Stjernebesætningen består af Alden Ehrenreich, Woody Harrelson, Emilia Clarke, Donald Glover, Thandie Newton, Phoebe Waller-Bridge og Paul Bettany.
Ron Howard har instrueret “Solo: A Star Wars Story”, og Kathleen Kennedy, Allison Shearmur og Simon Emanuel har været producere. Lawrence Kasdan, Jason McGatlin, Phil Lord og Christopher Miller har fungeret som executive producere. Lawrence og Jonathan Kasdan har skrevet manuskriptet.
Kilde: Walt Disney Company Nordic

Længde: 2:15
Instruktør: Ron Howard
Skuespillere: Alden Ehrenreich, Emilia Clarke, Donald Glover
Censur: Tilladt over 11 år

Tully

Plakat for filmen Tully

Marlo (Charlize Theron) har netop født sit tredje barn og får ikke meget hjælp på hjemmefronten af sin mand, der er optaget af et vigtigt og krævende arbejdsprojekt. Da Marlo er ved at brænde fuldstændig sammen af træthed, tilbyder hendes velhavende bror, at betale en barnepige, der kan tage over om natten, så hun kan få sovet. Først er Marlo skeptisk overfor ideen, men snart ringer fantastiske Tully (Mackenzie Davis) på døren. Tully er fuld af nærvær og overraskelser og viser sig at være at være gjort af et helt særligt stof, der giver overskuddet tilbage til den udkørte mor.

”Tully” er skrevet og instrueret af skaberne af den højtelskede Oscar-vinder ”Juno”. Skrevet af Diablo Cody (Young Adult) og instrueret af Jason Reitman (Thank You for Smoking, Up in the Air og Young Adult).
Kilde: Scanbox

Længde: 1:34
Instruktør: Jason Reitman
Skuespillere: Charlize Theron, Mark Duplass, Mackenzie Davis
Censur: Frarådes under 7 år

The Journey

Plakat for filmen The Journey

"The Journey” er den sande fortælling om et ekstraordinært møde mellem to uforsonlige fjender på hver sin side af den brutale og mangeårige konflikt i Nordirland – politikeren og præsten fra Democratic Unionist Party Ian Paisley og Sinn Fein politikeren Martin McGuinness. Ian Paisley og Martin McGuinness bliver afbrudt under en fredsforhandling pga. et uvejr og tvunget til at eskortere hinanden på en kort køretur gennem landet. Alle håber, at denne tur vil få de to til at nærme sig hinanden og således for evigt ændre historiens gang. For hvis det lykkes, er der håb for fred i Nordirland…
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:35
Instruktør: Nick Hamm
Skuespillere: John Hurt, Timothy Spall, Colm Meaney
Censur: Tilladt over 11 år

Utøya 22. juli

Plakat for filmen Utøya 22. juli

Spillefilmen UTØYA 22. JULI handler om dagen vi aldrig glemmer, men har svært ved at forstå. En stor mængde fakta fra AUFs Sommerlejr 22. juli 2011 er allerede gengivet i retssager, bøger og i medierne. Men de færreste af os ved meget om den ufattelige panik og forvirring som opstod, eller de umulige valg ofrene blev stillet overfor. En terror som påførte så mange en frygt og sorg, som de må leve med resten af deres liv. UTØYA 22. juli er blevet til på baggrund af vidneforklaringer og kendte fakta, og skabt i tæt dialog med flere overlevende. Af respekt for ofrende og deres pårørende er karakterer og enkeltoplevelser opdigtede.
I filmen møder vi Kaja og hendes venner på sommerlejren og ser hændelserne sådan som de kunne have set ud for nogen på øen. Filmen starter da de unge, chokerede over bombeangrebet i Oslo, beroliger deres pårørende med at de er langt derfra. Den trygge atmosfære bliver brudt, da der høres skud. Så følger vi Kaja i hendes kamp for at overleve – minut for minut. Meget af det som har været skrevet og sagt i medierne har handlet om terroristens manifest, dom, soningsforholdet og navneændring.
Med spillefilmen UTØYA 22. JULI har instruktør Erik Poppe ønsket at beskrive ungdommens kamp for at overleve det ubegribelige, og bringe opmærksomheden tilbage på ofrene; de dræbte og de som overlevede. Deres pårørende, familier og efterladte: ”Deres oplevelse af denne politiske terror er svær at beskrive med ord. Jeg håber filmen kan bidrage til vores medfølelse og omsorg for de som er ladt tilbage, og skabe en større forståelse for hvordan tilfældigheder råder over alles skæbner i det kaos, som opstod da ondskaben slog ned.” - Erik Poppe
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:33
Instruktør: Erik Poppe
Skuespillere: Andrea Berntzen, Aleksander Holmen, Brede Fristad
Censur: Tilladt over 15 år

Avengers: Infinity War

Plakat for filmen Avengers: Infinity War

Efter ti års optakt kulminerer de episke Marvel Cinematic Universe-eventyr nu på biograflærredet med Marvel Studios' ”Avengers: Infinity War”, det mest storslåede og dødbringende opgør nogensinde. Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.
Anthony og Joe Russo har instrueret filmen, der er produceret af Kevin Feige. Louis D’Esposito, Victoria Alonso, Michael Grillo og Stan Lee er executive producers, og Christopher Markus og Stephen McFeely har skrevet manuskriptet.
Kilde: Disney Bio

Længde: 2:29
Instruktør: Anthony Russo, Joe Russo
Skuespillere: Tessa Thompson, Chadwick Boseman, Letitia Wright
Censur: Tilladt over 11 år

Truth or Dare

Plakat for filmen Truth or Dare

Lucy Hale (“Pretty Little Liars”) and Tyler Posey (“Teen Wolf”) har hovedrollerne i “Truth or Dare”, en overnaturlig thriller fra Blumhouse Productions, som har stået bag “Happy Death Day”, “Get Out” og “Split”. Et harmløst spil “Truth or Dare” får dødelig udgang, da nogen eller noget begynder at afstraffe dem som lyver eller ikke vil spille med.
Kilde: UIP

Længde: 1:40
Instruktør: Jeff Wadlow
Skuespillere: Lucy Hale, Tyler Posey, Violett Beane
Censur: Tilladt over 15 år

Rampage Out of Control

Plakat for filmen Rampage Out of Control

Primatologen Davis Okoye (Johnson), holder sig normalt fra andre mennesker, men til gengæld deler han et ubrydeligt bånd med George, en ekstraordinært intelligent, sølvrygget gorilla, som han har passet siden den blev født. Men da et uautoriseret, genetisk eksperiment går meget, meget galt, muterer den ellers så følsomme abe til et rasende monster af gigantiske proportioner. Og som om det ikke er nok, bliver det snart chokerende klart for alle, at der samtidig er blevet skabt en række andre gale, gigantiske, genetisk muterede monstre. Mens de genetisk set nyfødte alfa monstre flænger sig tværs gennem Nordamerika og udsletter alt på deres vej, finder Okoye sammen med en miskrediteret genforsker i forsøget på at finde en modgift og pacificere de altødelæggende kæmper. Sammen tvinges de til at kæmpe sig gennem en lang række forskellige konfrontationer med meta dyrene i et desperat kapløb for ikke alene at forhindre den truende globale katastrofe, men også redde den oprindeligt så forskræmte gorilla, der engang var Okoyes bedste - og eneste - ven…
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:47
Instruktør: Brad Peyton
Skuespillere: Malin Akerman, Jeffrey Dean Morgan, Dwayne Johnson
Censur: Tilladt over 15 år