Søndag d. 19.08.2018

Bien Maja

Plakat for filmen Bien Maja

Den lille bi Maja er en lille hvirvelvind og vil ikke følge reglerne i bikuben. En af disse regler er ikke at have tillid til de gedehamse, der lever uden for engen. Når den dyrebare ’royal jelly’ bliver stjålet, bliver mistanken straks rettet mod gedehamsene, og Maja menes at være deres medskyldige. Hun bliver bedt om omgående at forlade bikuben, og ingen vil længere være hendes ven bortset fra hendes godmodige og bedste ven Willy. De to venner begynder nu en lang og begivenhedsrig rejse for at finde den sande skyldige, og bringe den dyrebare skat tilbage til bikuben og dens andre beboere.
Kilde: UIP

Længde: 1:29
Censur: Tilladt for alle

Hotel Transylvania 3

Plakat for filmen Hotel Transylvania 3 - Med dansk tale

Mavis beslutter sig for at overraske Dracula og resten af familien med en krydstogtsferie! Med på turen følger snart også resten af monster-slænget til alles fælles fornøjelse. Ombord på skibet findes alt fra den dejligste mad til monstervolleyball og eksotiske udflugter, og både familie og venner stornyder opholdet og hinandens selskab. Men så sker det uventede, Drac bliver forelsket i den fristende men åh så farlige skibskaptajn Eunice, og det hele bliver en tand for meget med den spirende forelskelse, og nu langt mindre tid til dem, han rejste ud ud med for at være sammen med...
Kilde: UIP

Længde: 1:37
Instruktør: Genndy Tartakovsky
Censur: Tilladt for alle

Far til fire i solen

Plakat for filmen Far til fire i solen

Familien er på ferie sydpå, men vel dernede finder de ud af, at de skal kæmpe mod en anden familie om titlen: "Årets Solfamilie." Far nægter. Han synes konkurrence er fjollet og proklamerer: Vi er gode nok, som vi er." Det varer dog kun lige, til han ser, hvem der er patriark i den anden familie: Bjørn, som mobbede far igennem hele deres skoletid. Det der var tænkt som en hyggelig dyst, bliver snart til en desperat kamp - for ære og oprejsning, og det er kun ved børnenes kærlige og opfindsomme indgriben, han bliver klogere og indser, at han og hans familie ikke behøver forstille sig. De er vitterligt gode nok - præcis som de er!
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:30
Instruktør: Martin Miehe-Renard
Skuespillere: Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Coco Hjardemaal, Maria Erwolter, Jannie Faurschou, Laura Lavigne Bie-Olsen, Mingus Hellemann Hassing, Peder Thomas Pedersen
Censur: Tilladt for alle

Landet af glas

Plakat for filmen Landet af glas

Jas bor alene på et nedlagt gartneri sammen med sin far, der er lastbilchauffør og ofte er væk. En dag finder Jas en pige og en gammel dame, der skjuler sig i laden. De kalder sig Neia og Alva og har underligt tøj på og vildt hår. De siger, at de bor inde i skoven og de ikke kan vende tilbage. Jas vil gerne hjælpe dem og betror sig til sin bedste ven Isak. Snart ankommer et par agenter fra en hemmelig efterretningstjeneste til gården og begynder at stille en masse spørgsmål. Jas og Isak opdager, at der er krybskytter i skoven, som jager efter en meget sjælden og kostbar genstand, som sælges ulovligt på nettet til svimlende summer, Elverfolkets helbredende perle… Nu starter en vild jagt for at redde Jas’ nye venner.

"Landet af Glas" er en fantasyfilm for hele familien og skrevet og instrueret af de tidligere DR-børneværter Marie Rønn og Jeppe Vig Find. I de bærende roller ses Albert Rudbeck Lindhardt (Der kommer en dag) og Flora Ofelia Lindhardt Hoff (vinder af MGP 2015), samt Arien Takiar kendt fra Iqbal-filmene. Herudover medvirker bl.a. Esben Dalgaard, Vigga Bro og Signe Egholm Olsen.

kilde: Scanbox.com

Længde: 1:27
Instruktør: Jeppe Vig Find, Marie Dalsgaard Roenn
Skuespillere: Signe Egholm Olsen, Vigga Bro, Mads Riisom, Albert Rudbeck Lindhardt, Flora Ofelia Hofman Lindahl, Esben Dalgaard Andersen, Arien Takiar
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Jurassic World: Fallen Kingdom

Plakat for filmen Jurassic World: Fallen Kingdom

Overraskelse, eventyr og spænding er synonym med en af de mest populære og succesrige filmserie nogensinde og i den nye film møder vi igen kendte karakterer og dinosaurer – men også nogle helt nye, frygtindgydende arter. Velkommen til ”Jurassic World: Fallen Kingdom”. Stjernerne Chris Pratt og Bryce Dallas Howard er tilbage i Universal Pictures’ and Amblin Entertainments ”Jurassic World: Fallen Kingdom” sammen med executive producers Steven Spielberg og Colin Trevorrow. Pratt og Howard får følgeskab af James Cromwell, Ted Levine, Justice Smith, Geraldine Chaplin, Daniella Pineda, Toby Jones, Rafe Spall samt BD Wong og Jeff Goldblum, der er tilbage som henholdsvis Dr. Henry Wu og Dr. Ian Malcolm. ”Jurassic World: Fallen Kingdom”, som er skrevet af ”Jurassic World” instruktøren, Trevorrow sammen med Derek Connolly, er instrueret af J.A. Bayona (”The Impossible”). Producerne Frank Marshall og Pat Crowley er igen gået sammen med Spielberg og Trevorrow. Belén Atienza slutter sig til holdet som producer.
Kilde: UIP

Længde: 2:06
Instruktør: J.A. Bayona
Skuespillere: Bryce Dallas Howard, James Cromwell, Ted Levine, Toby Jones, Geraldine Chaplin, Jeff Goldblum, Chris Pratt, Rafe Spall, Justice Smith, BD Wong, Daniella Pineda
Censur: Tilladt for børn over 11 år

The Spy Who Dumped Me

Plakat for filmen The Spy Who Dumped Me

Audrey (Mila Kunis) og Morgan (Kate McKinnon), to trediveårige bedste veninder fra Los Angeles, bliver uventet indblandet i en international sammensværgelse, da Audreys ekskæreste en dag dukker op i hendes lejlighed, tæt efterfulgt af et hold snedige snigmordere. Pludseligt finder duoen sig selv på flugt ned gennem Europa fra de selv samme snigmordere og en mistænkelig-men-charmerende britisk agent, mens de forsøger at lægge en plan og redde verden.
kilde: nordisk film

Længde: 2:00
Instruktør: Susanna Fogel
Skuespillere: Mila Kunis, Kate McKinnon, Sam Heughan
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Book Club

Plakat for filmen Book Club

Diane (Diane Keaton) er lige blevet enke efter 40 års ægteskab, Vivian (Jane Fonda) nyder uforpligtende forhold til sine mange mænd, Sharon (Candice Bergen) arbejder sig igennem en årtier lang skilsmisse, og Carols (Mary Steenburgen) ægteskab er i krise.
Men alt dette ændrer sig, da de fire veninder læser den berygtede roman ”50 Shades of Gray” i deres bogklub. Nu skal det næste kapitel i deres liv være det bedste, og sammen tager de på en humoristisk rejse, der byder på nye romancer og gammel kærlighed.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:43
Instruktør: Bill Holderman
Skuespillere: Jane Fonda, Diane Keaton, Candice Bergen
Censur: Tilladt for alle

Mission: Impossible Fallout

Plakat for filmen Mission: Impossible Fallout

Fortidens spøgelser kommer tilbage for at plage Ethan Hunt, lederen af Impossible Mission Force – den ultra-hemmelige del af CIA, hvis eksistens ingen vil kendes ved. Det hele starter som en jagt på en af Hunts gamle modstandere, som er kommet i besiddelse af en ladning plutonium, men det viser sig hurtigt at være en fælde. Hunt bliver nødt til at spille spillet til ende og følge instruktioner for, at det ikke skal gå ud over de mennesker, der betyder mest i hans liv. Med hjælp fra sine IMF-kammerater Luther og Benji, samt allierede som MI6-agenten Ilsa Faust og CIA-agenten August Walker må han forsøge at gøre tingene gode igen for ikke at sætte millioner af liv på spil. Men hvem kan Ethan i sidste ende stole på … og hvem har afsløret sandheden om hans kone Julia som – angiveligt – blev slået ihjel for mange år siden?

Tom Cruise tager for sjette gang rollen som Ethan Hunt på sig i ”Mission: Impossible – Fallout” med alt, hvad det indebærer af intriger og – ikke mindst – halsbrækkende stunts for den garvede actionskuespiller. Under forberedelserne lærte Cruise at føre helikopter, at springe i faldskærm fra 7 kilometers højde, rappelle ned fra en 40 meter høj bygning og lade sig falde 12 meter fra en helikopter i 600 meters højde over en gletscher i New Zealand. Christopher McQuarrie har instrueret Tom Cruise gennem disse udfordringer med hjælp fra bl.a. Ving Rhames, Simon Pegg, Henry Cavill, Alec Baldwin og Michelle Monaghan.

Kilde: UIP

Længde: 2:27
Instruktør: Christopher McQuarrie
Skuespillere: Tom Cruise, Alec Baldwin, Simon Pegg, Henry Cavill, Vanessa Kirby, Rebecca Ferguson
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Ant-man and the Wasp

Plakat for filmen Ant-Man and the Wasp

I Marvel Cinematic Universe-føljetonen kommer nu ”Ant Man and The Wasp” - et nyt kapitel, hvor heltene har en forbløffende evne til at skrumpe. Oven på begivenhederne i ”Captain America: Civil War” må Scott Lang leve med konsekvenserne af sine valg som både superhelt og far. Hans kamp for at kombinere familielivet med ansvaret som Ant-Man forstyrres af Hope van Dyne og dr. Hank Pym, der har brug for ham til en vigtig mission. Scott må atter trække i dragten og lære at kæmpe sammen med Wasp, hvis det skal lykkes dem og deres team at afdække fortidens hemmeligheder.
Kilde: Walt Disney Company Nordic

Længde: 1:58
Instruktør: Peyton Reed
Skuespillere: Paul Rudd, Michael Douglas, Michelle Pfeiffer, ña, Evangeline Lilly, Hannah John-Kamen
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Mamma Mia! Here We Go Again

Plakat for filmen Mamma Mia! Here We Go Again

Find det gode humør frem for nu skal der syges og danses igen! Meryl Streep er tilbage som Donna sammen med Julie Walters og Christine Baranski i “Mamma Mia! Here We Go Again”. Amanda Seyfried og Dominic Cooper spiller Sophie og Sky og så skal vi naturlig også møde Pierce Brosnan, Stellan Skarsgård og Colin Firth igen som Sophies tre mulige fædre. Filmen bevæger sig frem og tilbage i tiden og fortæller, hvordan relationer, der blev skabt i fortiden, har indflydelse på nutiden.
Kilde: UIP

Længde: 1:47
Instruktør: Ol Parker
Skuespillere: Pierce Brosnan, Amanda Seyfried, Colin Firth, Meryl Streep, Andy Garcia, Stellan Skarsgaard, Julie Walters, Dominic Cooper, Lily James
Censur: Tilladt for alle

The Meg

Plakat for filmen The Meg

I Stillehavet beskadiges et internationalt dybhavs-observationsfartøj voldsomt og synker efter et voldsomt sammenstød med et gigantisk væsen, der ifølge videnskaben burde have været uddødt i millioner af år. Der burde faktisk ikke findes noget større end bakterier på denne dybde, men ikke desto mindre ligger fartøjet nu ødelagt og ubevægeligt på over 11 kilometers dybde, i en af Stillehavets dybeste afgrunde, med det desperate mandskab fanget og uden reel udsigt til at blive reddet. Mens sekunderne tikker ubønhørligt og ilten svinder i fartøjet, rekrutterer den visionære kinesiske oceanograf, Dr. Minway Zhang (Winston Chao), dybhavs- og redningseksperten Jonas Taylor (Jason Statham), til trods for sin datter, Suyins (Li Bingbing) protester. Taylor skal forsøge at redde det havarerede mandskab – og oceanet omkring det – fra en ustoppelig trussel; et dyr, som alle troede for længst var uddød; den forhistoriske, over 20 meter lange monsterhaj, kendt som Megalodon. Men hvad ingen véd, er, at Taylor faktisk har mødt det samme rædselsvækkende monster fem år tidligere. Og nu, sammen med Suyin, tvinges han så til at konfrontere fortidens spøgelser og sætte sit liv på spil for det hold, der er fanget på havets bund. - Og endnu en gang står han over for et af de største og farligste rovdyr, der nogen sinde har levet på kloden…
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:53
Instruktør: Jon Turteltaub
Skuespillere: Jason Statham, Ruby Rose, Robert Taylor
Censur: Tilladt for børn over 15 år

The Equalizer 2

Plakat for filmen The Equalizer 2

Denzel Washington er tilbage i rollen som den forhenværende 'special agent' Robert McCall, der til hverdag arbejder i et byggemarked. Han står dog gerne til rådighed efter arbejdet, hvis der er nogen, der har brug for hans hjælp... og hans pistol. - "Equalizer 2" er instrueret af Antoine Fuqua. I filmen medvirker desuden bl.a. Bill Pullman, Melissa Leo og Pedro Pascal.
Kilde: UIP

Længde: 2:00
Instruktør: Antoine Fuqua
Skuespillere: Denzel Washington, Bill Pullman, Pedro Pascal
Censur:

Deadpool 2

Plakat for filmen Deadpool 2

Efter at have overlevet et næsten fatalt bøffel-angreb, kæmper en vansiret kantinekok (Wade Wilson) for at blive byens hotteste bartender, mens han skal lære at leve med sin manglende smagssans. I sin søgen efter at genfinde livslysten og en flux capacitor, må Wade kæmpe mod ninjaer, Yakuza-mafiaen og en flok seksuelt aggressive køtere, mens han rejser verden rundt for at opdage vigtigheden af familie, venskab og smag. Han finder sin eventyrlyst, samtidigt med at han gør sig fortjent til det eftertragtede kaffekrus med skriften ”Verdens bedste elsker”.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:59
Instruktør: David Leitch
Skuespillere: Ryan Reynolds, Morena Baccarin, Josh Brolin
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Skyscraper

Plakat for filmen Skyscraper

Dwayne Johnson spiller en tidligere FBI gidselforhandler og krigsveteran, som arbejder med at vurdere sikkerheden i højhuse. Han er på opgave i Kina, da verdens højeste og mest sikre bygning bryder i brand og han får skylden for det. Will må nu forsøge at finde de skyldige, rense sit navn og på en eller anden måde redde sin familie, som er fanget i bygningen… på en etage over hvor det brænder.
Kilde: UIP

Længde: 1:42
Instruktør: Rawson Marshall Thurber
Skuespillere: Dwayne Johnson, Neve Campbell, Pablo Schreiber, Kevin Rankin, Roland Moeller
Censur: Tilladt for børn over 11 år