Søndag d. 04.11.2018

Julemandens datter

Plakat for filmen Julemandens datter

Oppe i Grønland bor den 12-årige Lucia med sin mor Claudia og sin far Julius, bedre kendt som julemanden. Lucia går på den internationale julemandsskole, og vil så gerne være julemand. Det må hun bare ikke, for det er kun drenge der får lov til at gå i julemandsklassen. Det synes Lucia er uretfærdigt, mens hendes far Julius synes, at hun skal følge traditionerne og blive som sin mor. Da Lucia fortsat protesterer, giver Julemandsskolen hende én chance for at bevise, at hun kan være en ligeså god julemandselev som drengene. Hun skal opfylde menneskedrengen Alberts største juleønske; at hans far, der er ramt af en mystisk sygdom, bliver rask. Da det går op for Lucia, at Alberts far er blevet smittet af den ondskabsfulde Krampus, indser hun, at hun skal løse en næsten umulig opgave – hun bliver nødt til at fange Krampus for at gøre Alberts far rask igen. Lucia rejser ned til Danmark for at finde Krampus, og nu starter et forrygende juleeventyr, som går over stok og sten, da det viser sig, at andre også jagter Krampus...
Kilde: Scanbox

Længde: 1:34
Instruktør: ær
Skuespillere: Martin Buch, Ella Testa Kusk, Peter Sejer Winther
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Bohemian Rhapsody

Plakat for filmen Bohemian Rhapsody

“Bohemian Rhapsody” er en hyldest til Queen, deres musik og deres uforlignelige forsanger, Freddie Mercury.
Freddie blev en af verdens mest elskede entertainere ved at gå imod strømmen og bryde med traditionerne. Filmen illustrerer bandets kometagtige karriere gennem deres ikoniske sange og revolutionerende sound. Queen opnår stjernestatus, men til alles overraskelse vælger den plagede Freddie at forlade bandet og fokusere på sin solokarriere. Efter en svær og tumultarisk tid uden Queen genforenes Freddie med sine bandkammerater umiddelbart inden Live Aid-koncerten. Selvom han er blevet diagnosticeret med aids, leverer Freddie og Queen en af de største liveoptrædener i rockmusikkens historie. Queen har cementeret et eftermæle, der til stadighed inspirerer outsidere, drømmere og musikelskere verden over.

Længde: 2:14
Instruktør: Bryan Singer
Skuespillere: Lucy Boynton, Joseph Mazzello, Rami Malek
Censur: