Onsdag d. 06.03.2019

Britt-Marie var her

Plakat for filmen Britt-Marie var her

Da 63 årige Britt-Marie forlader sin mand efter 40 års ægteskab, bliver hun tvunget til at tage sit liv op til revision – gøre op med gamle vaner for at møde den nye verden. Britt-Marie havner helt tilfældigt i den lille flække Borg, hvor livet nærmest står stille for byens få indbyggere. Men – der er nogen, der på trods, drømmer stort i Borg og puster liv i Britt-Maries nyvundne tro på livet og fremtiden. Måske er det aldrig for sent at starte med at leve livet? Måske kan hun mod alle odds falde til og gøre en forskel? ”Britt-Marie var her” er en skøn perle om nye begyndelser af forfatteren bag succesromanen ”En mand der hedder Ove”. Svenske Tuva Novotny har instrueret, mens Pernilla August spiller Britt-Marie.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:37
Instruktør: Tuva Novotny
Skuespillere: Pernilla August, Peter Haber, Anders Mossling
Censur:

Green Book

Plakat for filmen Green Book

GREEN BOOK er baseret på en virkelig historie om et livslangt venskab og er et lunt feel good drama med masser af humor.

Da den italiensk-amerikanske udsmider Frank Anthony Vallelonga, også kendt som Tony Lip (Viggo Mortensen), bliver hyret som chauffør og bodyguard for den sorte klavervirtuos Dr. Don Shirley (Mahershala Ali), der skal på en koncertturné fra New York til Sydstaterne, må de gøre brug af en Green Book – en rejseguide og vejledning i hvilke restauranter og hoteller, der tager imod afroamerikanske borgere i 60’ernes USA – for at sikre at Shirley ikke nægtes servering, ydmyges eller trues på livet.

Sat i 60’ernes USA, præget af racisme og borgerrettighedsbevægelsen, bliver Tony og Don konfronteret med racehad og deres egne fordomme og får øjnene op for alt det, de har til fælles. Det, der starter som en to måneder lang turné, præget af nødvendighed, fører til etableringen af et smukt, livslangt venskab.

Længde: 2:10
Instruktør: Peter Farrelly
Skuespillere: Viggo Mortensen, Linda Cardellini, Mahershala Ali
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Captain Marvel

Plakat for filmen Captain Marvel

Marvel Studios præsenterer ”Captain Marvel”, et helt særligt filmeventyr, der fører os tilbage til 1990'erne. I denne hidtil uafdækkede periode i Marvel Cinematic Universe møder vi Carol Danvers, der vil gå hen og blive en af universets allermægtigste helte. En kosmisk krig mellem to galaktiske racer har nået Jorden, hvor Danvers og en lille gruppe af forbundsfæller havner midt i den rasende malstrøm. I hovedrollerne ses Brie Larson, Samuel L. Jackson, Ben Mendelsohn, Djimon Hounsou, Lee Pace, Lashana Lynch, Gemma Chan, Rune Temte, Algenis Perez Soto, Mckenna Grace samt Annette Bening, Clark Gregg og Jude Law.
”Captain Marvel” har dansk - og verdenspremiere onsdag d. 6. marts 2019.
Kilde: Disney

Længde: 2:04
Instruktør: Ryan Fleck, Anna Boden
Skuespillere: Brie Larson, Gemma Chan, Mckenna Grace
Censur:

Pjuske flyver fra reden

Plakat for filmen Pjuske flyver fra reden

Vinteren står for døren, og det er tid for Pjuskes og hans familie at trække sydpå. Men den lille PJUSKE forhindres i at flyve med sin familie og han efterlades helt mutters alene på Island.
Han beslutter sig for at krydse øen i håb om at nå den mystiske dal, han har hørt sin familie snakke om. Paradisdalen - en dal, hvor det aldrig bliver vinter.

På sin rejse lurer mange farer, men han bliver også gode venner med den halvskøre kæmpefugl, Rypert, som har fået sine vinger stækket af den onde rovfugl, DYSTER.

Sammen udgør det skæve makkerpar et stærkt værn mod vinterens farer i deres fælles færd mod Paradisdalen og mod Pjuskes genforening med sin familie.
Kilde: Angel film

Længde: 1:23
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Vilde Rolf 2

Plakat for filmen Vilde Rolf 2 - Med dansk tale

I ”Vilde Rolf smadrer internettet”/”Ralph Breaks the Internet” må videospilskurken Rolf/Ralph (stemme af John C. Reilly / Nikolaj Steen) og hans bedste ven, Vanilje von Schlick/Vanellope von Schweetz (stemme af Sarah Silverman / Christiane Schaumburg-Müller), forlade de trygge rammer i Litwaks spilarkade i et forsøg på at redde hendes spil, Sukkerchok/Sugar Rush. Deres søgen fører dem ud på det store, uopdagede internet, hvor de må søge hjælp hos internettets beboere for at finde vej. De får en virtuel hånd af Yesss (stemme af Taraji P. Henson / Iben Hjejle), chefalgoritme og drivkraften hos det trendskabende videosite BuzzzTube, og Shank (stemme af Gal Gadot / Sofie Torp), en hårdkogt racerkører fra et brutalt bilspil kaldet Slaughter Race, et sted, som Vanilje/Vanellope falder pladask for – så nu er Rolf/Ralph bange for at miste den eneste ven, han nogensinde har haft.

Længde: 1:52
Instruktør: Rich Moore
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Ternet ninja

Plakat for filmen Ternet ninja

Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke... Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand; Den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu er i et øjebliks uopmærksomhed kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø og som straf for denne brøde, er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske direktør. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden... og, nå ja, så viser den sig at være levende, dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag.

Længde: 1:21
Instruktør: Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Sådan træner du din drage 3

Plakat for filmen Sådan træner du din drage 3 - Med dansk tale

“Sådan træner du din drage 3” er den længe ventede fortsættelse af en af de mest populære animationsserier.

Det begyndte med et usandsynligt venskab mellem en ung viking og en frygtindgydende natskygge-drage. I det tredje kapitel vil Hikke og Tandløs endelig møde deres sande skæbne. Hikke skal lede byen Berk sammen med Astrid og Tandløs stå i spidsen for de andre drager. Samtidig med at en ny trussel truer dragerne og deres mennesker, møder Tandløs en anden natskygge og hans og Hikkes venskab skal stå sin prøve.
Kilde: UIP

Længde: 1:44
Instruktør: Dean DeBlois
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

A Star is Born

Plakat for filmen A Star is Born

Bradley Cooper spiller den erfarne musiker Jackson Maine, der ved et tilfælde opdager - og bliver stormende forelsket i kunstneren Ally. Hun knokler som servitrice og har næsten opgivet sin drøm om at slå igennem som sangerinde... indtil Jack lokker hende ind i spotlightet. Men selvom Allys karriere hurtig tager fart, vakler deres skrøbelige kærlighedsforhold, da Jack kæmper en hård kamp mod sine indre dæmoner.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 2:16
Instruktør: Bradley Cooper
Skuespillere: Sam Elliott, Bradley Cooper, Bonnie Somerville, Lady Gaga
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Unge Astrid

Plakat for filmen Unge Astrid

Da Astrid Lindgren var meget ung, skete der noget, som påvirkede hende dybt; en kombination af et mirakel og et uheld, der kom til at forme hendes liv. Det var en hændelse, som gjorde hende til en af de mest nyskabende kvinder i vores tid og til den historiefortæller, en hel verden kom til at elske. Denne fortælling er en fri fortolkning af dengang, en ung Astrid – trods tidens forventninger og religiøse påbud – bestemte sig for at bryde med samfundets normer og følge sit hjerte.

Længde: 1:58
Instruktør: Pernille Fischer Christensen
Skuespillere: Trine Dyrholm, Magnus Krepper, Maria Bonnevie, Henrik Rafaelsen, Alba August, Björn Gustafsson
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Mødregruppen

Plakat for filmen Mødregruppen

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede - hendes sydfynske hjemby. Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende. Line står til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen. Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:39
Instruktør: Charlotte Sachs Bostrup
Skuespillere: Anders W. Berthelsen, Lærke Winther, Marijana Jankovic, Martin Buch, Danica Curcic, Julie Agnete Vang Christensen
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Instant Family - Når 2 bliver til 5

Plakat for filmen Instant Family - Når 2 bliver til 5

Da Pete (Mark Wahlberg) og Ellie (Rose Byrne) beslutter sig for at adoptere, åbner en helt ny verden sig for dem. De håber at blive plejeforældre til et lille barn, men da de møder en 15 årig pige, den oprørske Lizzy (Isabela Moner) og hendes to søskende, står de pludseligt med ansvaret for tre børn i stedet for som planlagt et. Pete og Ellie forsøger efter bedste evne at omstille sig til forældrerollen, hvilket er noget svære end som så. ”Instant Family” er inspireret af instruktøren Sean Anders’ eget liv og har Octavia Spencer, Tig Notaro og Margo Martindale i de øvrige roller.

Længde: 1:58
Instruktør: Sean Anders
Skuespillere: Rose Byrne, Mark Wahlberg, Isabela Moner
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Bohemian Rhapsody

Plakat for filmen Bohemian Rhapsody

“Bohemian Rhapsody” er en hyldest til Queen, deres musik og deres uforlignelige forsanger, Freddie Mercury.
Freddie blev en af verdens mest elskede entertainere ved at gå imod strømmen og bryde med traditionerne. Filmen illustrerer bandets kometagtige karriere gennem deres ikoniske sange og revolutionerende sound. Queen opnår stjernestatus, men til alles overraskelse vælger den plagede Freddie at forlade bandet og fokusere på sin solokarriere. Efter en svær og tumultarisk tid uden Queen genforenes Freddie med sine bandkammerater umiddelbart inden Live Aid-koncerten. Selvom han er blevet diagnosticeret med aids, leverer Freddie og Queen en af de største liveoptrædener i rockmusikkens historie. Queen har cementeret et eftermæle, der til stadighed inspirerer outsidere, drømmere og musikelskere verden over.

Længde: 2:14
Instruktør: Bryan Singer
Skuespillere: Lucy Boynton, Joseph Mazzello, Rami Malek
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Cold Pursuit

Plakat for filmen Cold Pursuit

Velkommen til Kehoe, hvor Nels Coxman (Liam Neeson) arbejder som sneplovsfører og lever et stille liv med sin kone og søn. Men da hans søn pludselig bliver myrdet af den lokale narkobaron, Viking, sendes den stille familiefar ud på et vildt hævntogt, der starter en bandekrig mellem Viking og den rivaliserende mafiaboss, White Bull… Men hvem overlever og hvem bliver offer for iskold hævn?
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:58
Instruktør: Hans Petter Moland
Skuespillere: Liam Neeson, Laura Dern, Micheál Richardson
Censur: Tilladt for børn over 15 år